Tirsdag, den 6. 2016, LA i istiden

LA er overvældende, selv bydelen Hollywood er stor. Det var svært at vælge, men til sidst valgte vi at besøge meget specielt museum, nemlig Tar Pit Museeum. Det er bygget lige ved nogle asfaltsøer inden midt i LA. Man brugte dem i gamle dage til at udvinde asfalt, men blev hele tiden forstyrret af knogler. Det var knogler fra nu uddøde dyr fra istiden, måske for 60.000 år siden. Man stoppede udvindingen og begyndte at samle knoglerne til mammutelefanter, sabeltigre og kæmpedovendyr. Hele området er vel ikke større end rådhusparken i Århus, så vi kunne nemt overskue de forskellige asfaltsøer, hvor den ene var betydelig større end de andre, vel 50m på den lange led og 30m på den anden.

De havde lavet glasfiberskulpturer af af en mammutfamilie, hvor moderen var fanget i asfalten og skreg i angst. Inde i museet, som var gratis om tirsdagen, var opstillet originale knogler, samler til sabeltigre og “dire woolfs”, som er endnu en uddød ulveart, som ligener de nuværende. De var bare tættere bygget og stærkere. Det kan være svært at forstå, hvorfor nogle dyr uddør, men en stor årsag er klimaændringer. Dengang var det 20 grader koldere i LA, så overfladearealet i forhold til vægten på et varmblodet dyr, var vigtigt. Når så det blev varmere kunne de små bedre konkurrere. Derudover migrerede bisonoksen længere nordpå mod bedre græsgange og LA blev en ørken.

Vi kørte videre mod Beverly Hills. Det er der sikkert en del tøser, der husker. Jeg ved, at det er de riges og de berømtes gettho. Hovedgaden i denne “forstad” hedder Rodeo Drive. Den ligner Nice og Cannes med butikkerne, som kun sælger dyre ting. På gaden kører dyre biler og der ser i det hele tager pænt ud. Blomster i midterrabatten, som er vandede og store palmetræer, der rækker op mod himlen. Jo, her er dejligt, hvis man har penge.

Vi kørte hjemad mod hotellet ad Sunset Boulevard (Blvd). I den første del så det ret mondænt ud, men jo længere vi kørte østpå, jo billigere så det ud. LA er fyldt med souvenirbutiker, små barer og gademusikanter (læs tiggere). Tag ikke billeder af dem, for så kræver de penge af dig. Nå, vel hjemme skiltes vore veje. Sonja skulle tage et ordentligt billede af Hollywood-skiltene. Jeg fandt en af de meget få caféer, der har udeservering. Det gør man altså i i Californien. Der er nok for varmt. Kølighed er en luksus, så man møder hele tiden airconditioning. Caféen hed Birds og ligger på Franklin Street. Jeg fik en øl inden Sonja kom tilbage. Vi fik lidt frokost. Jeg fik en Cesaers Salat. Det laver de altså rigtig godt “over here”.

Elton John

Lige en slapper på værelset, inden vi gik ned på Hollywood Blvd. Vi skulle se stjernerne i fliserne. Hold kæft, der er mange. De fleste har jeg aldrig hørt om. I midten af stjerne var et lille piktogram, der fortalte, hvad personen var kendt for. Kamara for film, TV for TV-serier, mikrofon for radioshows, grammofonplade for pop/rock/jazz/bluesmusik og den sjældne, teatermaskerne for teater.

Vi gik ind i Dolby Theater. Det er hvor de uddeler Academy Awards, Oscar blandt venner. Det er et værre tivoli. Oppe på tredje etage er der fin udsigt til Hollywoodskiltene og nedenfor et springvand. Lidt længere henne ad vejen er et sted, hvor de mest kendte må lave et fod- og håndaftryk i noget vådt cement på jorden. Tim Burton skal gøre det på torsdag. Big deal!

Nå, så havde sulten meldt sig. Vi fandt en mexikansk restaurant på Hollywood Blvd. Bestemt ikke avanceret, men udmærket, skulle det vise sig. Jeg skulle have deres specielle Habanero Margarita som drink. Den kunne nemt vare hele middagen. Jeg mærkede tydelig chilien. En stærk drink, på en ny måde. Det blev kyllingevinger i mexikansk sovs. Hmmm. Dejligt.

Hjem i seng.