Lørdag, den 17. september, 2016 - Napa Valley

Indgangen til Robert Mondavis "vinslot"

Vi havde ikke behov for at spise morgenmad på hotellet, for overfor hotellet lå Sam's café, som også serverer morgenmad. Det var billigere og da morgenmaden ligner hinanden alle steder, kunne denne være lige så god som hotellets. Det var den såmen også. Vi skulle op i Napa Valley og især besøge Robert Mondavi's "vinslot". Inde i Napa Valley begyndte der at komme spredte vinmarker, men på ingen måde så koncentreret, som vi kender det fra Europa's vinområder. Der ligger huse og små byer imellem. Mondavi's ejendom ligner mere, det vi forstår ved et vinslot. Der er vinmarker omkring og i bygningerne var der forberedt til stort rykind af vininteresserede. Det skulle vise sig, at de fleste vist ikke var særlig vininteresseret, men bare ville se stedet og sidde i skyggen af en parasol og drikke rosé. 

Terrassen uden for smagelokalet

Der var er menukort over vine, som man kunne smage. Det var ikke billigt, men jeg valgte fire fra hver menu. Chardonney, Fumé Blanc (Sauvignon Blanc) og selvfølgelig Pinot Noir. De hvide var ganske spændende og ikke så kvalmende tygge og fede, som jeg tidlige har smagt fra Californien. Jeg forventede mig meget, men blev lidt skuffet. Den første, som var standard, levede slet ikke op til alle de andre jeg har smagt på turen og den anden PNX, nåede næsten op til mine forventninger. Nu var det vist min tur, til at sætte mig ud på terrassen inskyggen og nye et glas eller to. Jeg bestilte en tallerken ost og spurgte fruen, som havde betjent mig undervejs, hvor de kom fra. De var fra nabolaget, bortset fra én, som var fra Vermont. "Er det ikke der Bernie Sanders kommer fra", spurgte jeg. "Jo, det er rigtigt. Han er sikkert flink mand privat", svarede hun. "Så du har ikke stemt på ham?", spurgte jeg. "Nej, bestemt ikke", blev der svaret. Jeg skulle ikke forfølge min nysgerrighed, men bare spekulere på, om man virkelig på dette fine sted, kunne finde på at stemme på Trump. Det får vi nok aldrig at vide. Sonja kørte selvfølgelig hjem. Denne gang ville vi køre på Golden Gate Bridge over til San Francisco. Det blev så via Sonoma Valley, hvor der også dyrkes vin. Igen noget spredt. Næste gang tror jeg, at jeg vil bruge lidt mere tid på vinene her. De kan godt, hvis de altså vil.

San Francisco Bay er et enormt smukt område, med klippekyst, øer og halvøer og marinaer med lystbåde. Vi nærmede os broen og blev nu vidne til et mærkværdigt vejrfænomen, som foregår her ved Golden Gate Bridge, som også er indløbet til bugten. Der var over 30 grader i Napa Valley og som vi nærmede os kysten, faldt temperaturen. Da vi så kørte ud på broen, kom der en gus, som dækkede den fjerneste pilon og temperaturen faldt til under 20. Det blev næsten koldt. Gusen forsvandt kort tid efter, at vi kom af broen og temperaturen steg og vi fik igen klar himmel.
Da vi kom hjem på hotellet besluttede jeg mig for at finde et sted med en fadøl og et bord, så jeg kunne skrive dagbog. Det er blevet mit frirum, hvor jeg lige kan slappe lidt af og fordøje indtrykkene.. Jeg måtte helt ned til havnen for enden af Market Street, hvor jeg kunne sidde udenfor og skrive.
Det var ved at være tid for aftensmad og vi blev enig om kinamad i Chinees Town. Jeg skulle finde et sted, så jeg vandrede deropad. Puh ha. Det er sørme nogle stejle veje, men jeg fandt da en. Tjenerne gik rundt i de kedelige Maokostumer, som man også ser i kina. Sikkert praktiske, men ikke charmerende. Jeg bestilte lidt suppe, mens jeg ventede på Sonja. Da hun kom, bestilte vi Kung Bao. Der er som regel ikke energi til mere, når vi har spist og det gjalt også for denne aften. Hjem i seng.