Så skulle vi til Los Angeles, men inden ville vi lige forbi Solvang, en “dansk” by i Californien. Den ligger kun få 100 km fra LA, så en del amerikanere tager dertil for at slappe af. Jeg kan lige så godt sige det med det samme. Det er Danmark som Disney ville have designet det, men ellers hyggeligt. Danske navne, f.eks. Hadsten Hotel eller Rasmussens Bageri. Mindst tre gammeldags møller og bindingsværket ligner mere det vi ser i Holland eller sydtyskland. Nå, jeg aftalte med Sonja, at nu måtte hun køre til LA, så jeg kunne smage et par øl på det lokale bryggeri. Ikke dansk, men øllet var godt. Imens gik Sonja rundt og tog billeder af mærkværdighederne. På vejen hen til bilen, fik jeg en lille skål whikeyis, som smagte mere af nødder, men det var fint. Sonja havde opdaget, at de havde bygget en 1/1 kopi af Rundetårn. Underligt, men også sjovt. Videre gik det så mod LA. Sonja ville gerne dyppe tæerne i Stillehavet ud for Malibu. Vi bruger Google Maps som vejviser og den viser også hvor der er kø, med en rød farve på vejen. Jeg er blevet lidt overfølsom over for køer, men som vi nærmede os forsvandt de røde linjer, så det blev en ret køfri kørsel til Malibu Beach. Stillehavet siges at være kold, men alt er vel relativt, som Einstein sagde. Mine tæer mærkede mere en kølighed. Jeg fik en snak med en livredder, som kaldte nogle ind fra bølgerne. De var for langt ude. “Hvem betaler din løn”, spurgte jeg. “Det gør LA’s brandvæsen, svarede han. Der var også nogle politibetjente. Den ene holdt en drage for en lille pige, som skulle klappe en bereden kvindelig betjent. Alle er helt nede på jorden og meget venlige. Specielt i trafikken. Man holder tilbage for fodgængere og biler, der vil skifte bane.
Resten af turen til LA gik østpå op i bjergene for at ramme 101 ned til LA. FDM Travel har været så forudseende at skaffe hoteller, der lige ligger meget tæt ved en afkørsel fra en free-way. Det blev en Best Western Hotel denne gang. Ikke samme standard, som Hilton, men det var vist også en opgradering fra FDM’s side.
Jeg gik ned i “Minibaren” ved hotellet og fik et par Gin-og-Tonic, mens jeg skrev på denne dagbog. Det viste sig at være en bar hvor de voksne unge mødes for at snakke og drikke drinks. Der blev lavet mange mærkelig drinks, men de serverede da gerne en Gin-og-Tonic til mig.
Sonja havde i mellemtiden været nede i byen for at se hvad der skete. Vi meget tæt på Hollywood Boulevard, hvor der er indlagt stjerner med berømtheders navne i fliserne. Der var mange som jeg ikke kendte, men jeg genkendte da medlemmerne af The Beatles, som var på række.
Vi fandt en bar, der lignede Hard Rock Café, hvor vi spiste. Jeg havde drømt om en All-American-Steak og det fik jeg. Dertil et glas af deres lokale Chardonnay og Pinot Noir. Pinot Noir er åbenbart ved at blive populær, måske fordi den er lidt mere “posh” end Cabernet Sauvignon og Merlot. Så havde vi ikke flere kræfter og gik hjem i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar